spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB
Forside
STORT tillykke til Julie
Monday 08. March 2010

 

Hillerød Badminton havde i weekenden Julie O. Jensen med til DM i badminton for U13.

Julie vandt guld, sølv og bronze.

Julie vandt guld i single, hvor hun først slog den topseedede Gabriella Bøje fra Århus i semifinalen, og bagefter slog hun Sara Lundgaard i finalen i to sæt.

I double vandt Julie sølv med hendes makker Mia Blichfeldt fra Solrød Strand.

I mix double vandt Julie bronze med sin makker Jeppe Bay Madsen fra Lillerød.

Super flotte resultater fra Julie, som viser, at Hillerød Badminton kan talentudvikle spillerne til højeste niveau.

Resultatprogram:

http://www.middelfartbadmintonklub.dk/Ungdom/Staevner/U13DMresultatprogram.pdf

Venlig hilsen

Michael Reved
Formand
Hillerød Badminton

 

 
Julie Danmarksmester i single
Monday 08. March 2010
Så lykkedes det for Julie at komme øverst på podiet i U13 E single. Det kan vel ikke være et bedre tidspunkt end til DM. Samtidig fik julie en sølvmedalje og en bronzemedalje i henholdsvis double og mix.

På finale dagen i Middelfart skulle Julie i single møde ranglistens nummer 1 Gabriella Bøje fra Aarhus AB. Julie kunne efter 3 sæt - 21/17 13/21 21/17 spadsere videre til finalen hvor Sara Lundgaard fra Lillerød ventede. Finalen blev vundet i 2 sæt 21/18 21/18 - og dermed sikrede Julie sig sit første DBF Danmarksmesterskab i single.
Læs videre...
 
LM - Caroline og Ida vandt bronze
Wednesday 03. March 2010
Caroline Andreasen og Ida Fjellerup Hansen vandt DD-bronze i U11A til LM. Det var dog med hver deres makker, Caroline med Louise Ankerkilde og Ida med Eva Pedersen.
Tillykke til alle !
 
Sophie vandt guld i DD - U13M
Wednesday 03. March 2010
Ved LM i Vejen lykkedes det Sophie Bitterwolf at vinde Guld i DD i U13M. Sophie spillede med sin faste DD-makker Line Gade fra Farum.
Kæmpe tillykke til Sophie med resultatet
 
Mathias vandt sølv ved LM
Wednesday 03. March 2010
Hillerød's lille U9'er Mathias Christiansen, deltog i U11 B ved LM i Vejen i den forgange week-end. Mathias spillede fantastisk flot og sammen med sin x-makker Andreas Bauer fra Helsingør, blev det til en flot sølvmedalje i HD.
Tillykke til Mathias.
 
Helene og Sara tog 1. plads i double i Ringsted
Monday 22. February 2010

Helene og Sara spillede i weekenden double i en U11 A turnering i Ringsted, som de vandt. Helene gjorde det også rigtigt flot i mix, hvor det blev til en 3. plads sammen med hendes makker Valdemar Flindt. Sara gjorde det også flot i single, hvor det blev til en 3. plads. Stort tillykke til Sara og Helene for det gode spil.

 
Tællere til seniorkampe den 27. februar 2010
Sunday 21. February 2010
Kære Ungdomsspiller
USU skal igen hjælpe vores seniorspillere ved at tælle til deres holdkampe lørdag den 27. februar 2010 i Hillerød Badmintonhal, så vi har brug for din hjælp.
Vi skal bruge 4 tællere fra kl. 14.00 og ca. 3 timer frem.
Venlig hilsen
USU
 
Et brag af en kamp når Nordsjælland møder Odense
Sunday 14. February 2010
 

Et brag af en topkamp, når Nordsjælland møder Odense
Der er lagt op til en ren gyser mandag den 22. februar
Af: Jens Buck-Jensen

Fredag vandt Odense sin anden kamp i kvalifikationsspillet til næste sæsons liga. Med en sikker sejr på 4 – 2 over Ikast sikrede holdet sig endnu tre matchpoints og bragte sig dermed i spidsen for slutspillet.
Nordsjælland ligger på 4. pladsen lige over stregen
, men er to points efter Odense. Derfor er mandagens kamp i Lillerødhallen ekstremt vigtig for Nordsjælland. Alt andet end en sejr vil ikke være optimalt, hvis oprykningschancen skal bevares.

Læs videre...
 
Ferielukket i cafeen i vinterferien (uge 7)
Wednesday 10. February 2010
I uge 7 holder cafeen vinterferie.

For ungdomsspillere gælder iøvrigt at der er normal træning lørdag d. 13. og d. 20. februar, men derudover er alt ungdomstræning aflyst.
Hallen er åben for frit spil hvis du har lyst.
 
Resultater fra Jonas Bager
Tuesday 09. February 2010
Jonas Bager fik en 2. plads i double med sin makker Lasse Olofsson fra Værløse i U15 A turneringen i Helsinge i weekenden. I single blev det til en flot 3. plads efter sejr over Emil Kolding, Værløse, som nu er M-spiller, i kvartfinalen. I semifinalen mødte Jonas endnu en M-spiller, Emil Bak, som han har slået to gange i år, men denne gang var det så Emil, der løb af med sejren. Stort tillykke til Jonas.
 
Resultater for Sara i weekenden
Tuesday 09. February 2010
Sara Bager fik en 2. plads i single og 3. plads i double i U11 A turneringen i Dragør i weekenden. I finalen mødte hun Thea Friis Illum fra Kolding, som har en placering som nummer 5. Det blev til en meget spændende kamp i 3 sæt, som desværre endte med sejr til Thea med cifrene 20/22, 21/17 og 25/23. Sara vred rundt på knæet ved 23/23 i 3 sæt, og så der var ikke meget at gøre mod Thea i den situation. Sara skulle gerne være på banen igen i løbet af ca. en uges tids hvile.
 
Oprykning til U15 E - Julie O. Jensen
Tuesday 09. February 2010
Julie O. har inden sidste U13 E turnering - som er DM i Middelfart om 1 måned - sikret sig oprykning til U15 E via sin placering på ranglisten i single og mix for indeværende sæson. Julie har i denne sæson vundet 4 guld, 5 sølv og 7 bronze.

Julie har samtidig sikret sig adgangsbillet til Grand Prix stævnet i Odense til april hvor hun har kvalificeret sig i alle tre kategorier.

Julie er blevet inviteret til en U15 E turnering af DBF i Over Jerstal d. 20 februar - hvor hun skal spille i alle tre kategorier d. 20 februar.
 
<< Start < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Slut >>

Resultater 118 - 130 af 297
spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB